onsdag 27 sep 2017 - Ansager
Rideklubben: - Mange tak for fremmødet!
Ved åbent hus hos Ansager rideklub kunne de mange interesserede se hvor langt klubben er nået med at indrette sig
Ved åbent hus hos Ansager rideklub kunne de mange interesserede se hvor langt klubben er nået med at indrette sig Foto: Karsten Madsen
I fredags holdt Ansager rideklub "RIKA" åbent hus for alle interesserede, for at vise det foreløbige resultat

Rideklubben ville gerne vise, hvor langt klubben er kommet i reetablerings processen. Der blev budt velkommen af klubbens formand og derefter talte Niels Haahr Larsen til klubbens medlemmer, de frivillige og sponsorerne, samt de mange mennesker der var kommet på besøg. Hele processen blev i ord ridset op af Niels Haahr Larsen, tilbage fra Rideklubben blev sagt op og til nu.

De mange der kom forbi, fik set ridehal, stald, halmlade, udendørsbanerne og markerne med det vigtigste, nemlig hestene. Der blev stillet mange spørgsmål og uddelt mange klap på skuldrene og rosende ord, til alle de der laver frivilligt arbejde og støtter op om klubben.

Et dejligt kaffe/kage bord var sat frem og grillen var i gang og sørgede for varme pølser. En fotoserie viste forløbene i stald og hal fra start og til nu, så man kunne få et indtryk af det store arbejde der er udført. Der var også et par konkurrencer, hvor man bl.a. kunne vinde en ridetime. Vinderen af konkurrencen blev Gerda Berthelsen.

Men rideklubben er ikke i mål endnu og har stadig brug for både hjælpende hænder og økonomisk opbakning. Alle er som altid velkomne til at kigge forbi, både for at hjælpe eller blot hilse på.

Med venlig hilsen, bestyrelsen

vist 910 gange