Vejrudsigten var ikke lovende, men humøret i bussen fejlede ikke noget. På vej sydpå fik vi en tiltrængt opdatering om grænsernes placering før og efter 1864 og 1920, så vi var godt rustede til besøget i den gamle danske grænseby Rendsborg. Byen som ligger, hvor Eideren krydser Hærvejen.

Lidt før ankomst, fik vi en lokal guide med i bussen. Den tidligere lærer på den danske skole i Rendsborg, viste os først byen fra bussen og senere på en lille gåtur på Paradepladsen til garnisionskirken midt i byen.

Da vejret ikke helt var med os, valgte vi at køre en tur i bussen langs kanalen, som vi først krydsede med en færge, der blev tynget noget ned af den fyldte bus, og siden krydsede endnu engang gennem en tunnel.

Vi skulle egentlig have krydset kanalen et par gange mere hængende i en færge under en jernbanebro. Men den hængende færge var "sejlet" ind i et skib på kanalen og sendt til reparation. Men vi så, hvor færgen havde sejlet/svævet.

Efter en god frokost tæt ved den "manglende færge", gik turen videre til et stort naturområde ved Hytten Bjerge. Turen dertil var af Dreesen timet så præcist, at vejret netop klarede op da vi ankom og i tørvejr kunne bestige det store udsigtstårn på stedet.

Fra tårnet kunne vi se langt omkring, næsten til Rusland. Vi kunne også spotte en 7 meter høj bronzestatue af rigskansler Otto von Bismarck, der stod gemt bag nogle egetræer. Det viste sig, at være en statue, som havde stået på Knivsbjerg ved Aabenraa, men var flyttet hertil, da det stod klart, at Knivsbjerg blev dansk efter afstemningen i 1920.

Nu gik turen hjemad efter et lækkert måltid i Hanved nær Flensborg. Vi krydsede den danske grænse i en syngende bus, hvor en stor del af Ansagers nye Drengekor befandt sig. Hele bussen sang så drabeligt om Uffe den Spage, hans far kong Vermund og om sværet Skræp. Mere dansk kan det næppe blive, og der skulle da heller ikke vises pas ved grænsen.

Tak til alle, der medvirkede til den gode oplevelse, arrangører, guider, chauffør og medpassagerer.

Karsten Madsen