tirsdag 18 jul 2017 - Ansager
Seniorklubben har været på tur
Slagteriets seniorklub på udflugt til Søby Brunkulslejer
Slagteriets seniorklub på udflugt til Søby Brunkulslejer Foto: Kurt Jensen
Vi kørte fra Ansager kl 8.30 med kurs mod Søby og med Lars som chauffør

Vi fik en lokal guide med på bussen og kørte en tur i området, mens guiden levende fortalte om området og dets befolkning.

Han fortalte om en familie, hvor konen døde i barselssengen og manden stod tilbage med 9 børn. Han fik en husbestyrerinde, som han blev senere blev gift med og fik 7 børn sammen med. Det hus de boede i var ikke større end en almindelig stue i et nutidigt parcelhus.

Vi spiste vores medbragte mad i brunkulslejren, og over middag kørte vi videre mod Brande, hvor vi så på de malerier, de havde lavet på vejen. Det er fantastik at se, hvordan man kan male noget, som man med øjet ser som en ting, men når man ser gennem kameraet, bliver det pludseligt helt levende.

Vi havde på turen med Lars en pragtfuld chauffør med godt humør og gode kommentarer. Lars fandt et godt sted til en kop eftermiddagskaffe, hvorefter turen ad små veje gik hjem mod Ansager.

Tusind tak til slagteriets seniorklub for en helt igennem fantastisk dag i godt selskab.

Kurt Jensen, Sønderbro

Læs mere om: Søby Brunkulslejer

vist 745 gange