onsdag 28 jun 2017 - Ansager
Rasmus Klump: Centimeter Maraton
Rasmus Klump og hans venner
Rasmus Klump og hans venner
Gå ikke glip af en sjov dag til Centimeter Maraton i Ansager med Rasmus Klump

Kom og vær med når der løbes Centimeter Maraton på 42.195 centimeter, sammen med Rasmus Klump på Ansager Torv fredag den 11. august. Løbet arrangeres i samarbejde med Ansager Byudvikling og afholdes i forbindelse med, at Ansager er udvalgt som én af de tre nominerede til Årets Landsby.

Løbet bliver skudt i gang ca. kl. 15.00 ved Ansager Torv, men kom hellere i god tid. Fra kl. 14.00 er der nemlig udlevering af Rasmus Klump-refleksveste og polkaprikkede løbstasker og ca. kl. 14:50 er der opvarmning med selveste Rasmus Klump.

Efter børnene har gennemført deres Centimeter Maraton, er der selvfølgelig guldmedaljer med Rasmus Klump og diplomer til alle børnene, samt og Rasmus Klump står klar til, at børnene kan få et billede sammen med ham. På pladsen vil det være muligt at være med i tegne­konkurrencen, klæde sig ud som Rasmus Klump i udklædnings­værkstedet, ”sætte plasteret på æslet” med bind for øjnene og meget mere.

Her kan du se, hvad du får til løbet og hvad løbstasken indeholder: Løbstaske
Tilmeld dit barn her: Tilmelding
Se mere på CM Maraton Børneulykkesfondens hjemmeside: Centimeter maraton.

Det koster det 100 kr. for at deltage inkl. løbstasken samt de mange aktiviteter på Torvet i Ansager. Vi arbejder på at få en sponsor til at støtte løbet i Ansager. Hvis det lykkes, får alle tilmeldte glæde af det. Ligeledes arbejder vi på, at man kan løbe ruten på de 42.195 centimeter flere gange.

Kl. 16.00 samme dag kommer Varde Garden for at spille i Ansager. Der vil efterfølgende foregå diverse festligheder, grundet at Ansager er Årets Landsby i Varde Kommune. Disse arrangeres i et samarbejde med Borgerforeningen samt Skovlund-Ansager Udviklingsråd.

Lisbeth Steen Mortensen, Ansager Byudvikling

vist 804 gange