onsdag 24 maj 2017 - Ansager
Fodbold: Sejr og nederlag til Ølgod
Både serie 4 og serie 5 i kamp mod Ølgod

Fredag d. 19 maj spillede serie 5 på hjemmebane mod Ølgod. Det var sæsonnens bedste kamp, hvor spillerne var godt opsatte, desværre endte det med et nederlag efter en straffescoring i det 83. minut.

Serie 4

Bedre gik derfor serie 4, der mandag d. 22 maj var på besøg i Ølgod. Det var en kamp der kan betegnes som en "6-points" kamp da en sejr ville fører os i den gode ende af tabellen, hvorimod et nederlag ville isolere holdet i en nedrykningskamp.

Vi fik en meget dårlig start, holdet var slet ikke klar og allerede efter 6 minutter var vi bagud 2-0. Drengene kom dog hurtig igen og allerede i det 10. minut kom der en redurering fra Henrik Haahr. Forsvaret var desværre stadig ikke vågnet helt op og efter 24 minutter lavede Ølgod endnu et mod på en flot solo tur fra deres angriber - som vi nok burde have stoppet da han alene mand driblede 3 mand på meget lidt plads.

Vi lod os ikke slå ud og i takt med at forsvaret spillede sig op, fik vi mere overtag i kampen, det lønnede sig efter 34 minutter hvor Chris Jakobsen scorede et fremragende langskudsmål, 3-2 til Ølgod ved halvleg.

I halvlegen blev der snakket frem og tilbage om positive og negative ting og at vi skulle være meget mere klar i 2. halvleg. Det viste sig at drengene havde hørt efter, allerede i det 46. minut sender Chris et indlæg ind bagerst i feltet, hvor Jakob Vedstesen var fulgt med frem, han header fornemt bolden i det lange hjørne, så har vi udlignet!

Det gav blod på tanden og vi fortsatte med at presse på, og efter 68 minutter sender Janek Olsen en lang bold efter Paw Bech, der fanger målmanden på mellemhånd og fornemt sender bolden over ham og scorer til 4-3 til Ansager.

De sidste 10 minutter af kampen var vi trætte og Ølgod pressede på, dog uden at blive farlige. Det hele ender med en vigtig sejr på 4-3.

Efter kampen blev der som altid nydt en kold kasse øl sponseret af Hjørnekroen.

Kampfakta:

'4 1-0 Ølgod
'6 2-0 Ølgod
'10 2-1 Mål af Henrik Haahr (assist Chris Jakobsen)
'24 3-1 Ølgod
'34 3-2 Mål af Chris Jakobsen (assist Bjarke Klausen)
'46 3-3 Mål af Jakob Vedstesen (assist Chris Jakobsen)
'68 3-4 Mål af Paw Bech Rasmussen (assist Janek Olsen)

Kampens spiller blev fortjent Mads Strebøl.

Da Billund har meldt afbud til næste serie 4 kamp, betyder det at vi får endnu en sejr og at vi i skrivende stund befinder os på 2. pladsen.

Næste kamp for serie 5 er onsdag d. 24 maj klokken 19 i Skovlund

Næste kamp for serie 4 er søndag d. 28 maj klokken 13 i Grønbjerg/Langelund (Der arbejdes på at rykke denne kamp grundet torvedag, dog uden held indtil videre)

Thomas Schaffer, holdleder serie 4.

vist 520 gange