lørdag 20 maj 2017 - Skovlund
Mindeord: Dødsfald i Skovlund
Anna Marie Madsen (Mie) enke efter afdøde vognmand Marinus Madsen, Fredensgade 13, Skovlund, er i en alder af 101 år død på Helle plejehjem

Indtil Mie blev 90, klarede hun selv hus og have på Parkvænget 10a i Skovlund. Desuden lavede hun en masse håndarbejde: hækling, strikning og vævning. Alt blev fremstillet til familien og velgørende formål.

Hun var en meget vidende kvinde, fortrolig med alt lokalt stof, som hun gerne fortalte om. Hun var meget læsende og medlem af en læseklub.

Hun besøgte ofte ældrecentret i Ansager. Hun var glad for at komme der og roste personalet meget.

I de seneste år boede Mie på Helle plejehjem.

Mie Madsen var et positivt menneske med et lyst sind, taknemmelig for alle livets gaver.

Vi mindes Mie med respekt og husker hendes altid vågne interesse for sine omgivelser.

Holger Christensen, Markvangen 2B, Skovlund

vist 741 gange