fredag 5 maj 2017 - Ansager
Skovlund: En særlig dåb
Torsdag d. 27. april mødte 11 strik-erfarne kvinder, og en enkelt knapt så strik-erfaren sognepræst, op i konfirmandstuen, klar til at strikke dåbsklude
Torsdag d. 27. april mødte 11 strik-erfarne kvinder, og en enkelt knapt så strik-erfaren sognepræst, op i konfirmandstuen, klar til at strikke dåbsklude
Personlige Dåbsklude gjorde søndagens dåb noget helt særligt

Det er altid noget ganske særligt når et barn skal døbes. Men søndag d. 30. april blev dåben af Karla i Skovlund Kirke noget helt særligt.

Her kunne vi nemlig præsentere en af vores nye og personlige dåbsklude.

Torsdag d. 27. april mødte 11 strik-erfarne kvinder, og en enkelt knapt så strik-erfaren sognepræst, op i konfirmandstuen, klar til at strikke dåbsklude. Aftenen blev ledt af Rita Møller Hansen, som har stået for annoncering og indkøb af garn og dåbskludeopskrifter, og som også har stået for produktionen af de første prototyper.

Masker blev slået op – og der blev strikket på livet løs, kun afbrudt af en mindre kage og kaffepause.

Formålet med dåbskludene er, at kunne give dåbsbarnet en personlig gave med hjem. Dåbskluden bruges til at tørre barnets hovedet efter dåben og kan efterfølgende tages med hjem som et ekstra minde fra dåbsdagen.

Efter dåben, er det muligt at aflevere kluden tilbage til præsten, sådan at navnet og dåbsdatoen kan broderes ind i kluden, så den bliver endnu mere personlig.

Ideen kommer fra Sognepræst Ann Maj Lorenzen som har designet kludene.

I Skovlund Menighedsråd synes vi at det var en fantastisk ide, og gik straks i gang med projektet.

Hvis man gerne vil være med til denne menighedsprojekt, er man velkommen næste gang vi mødes - det er tirsdag d. 30. maj kl. 19.00 i konfirmandstuen.

Sognepræst Trine Lydeking Taylor

vist 761 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

maj