mandag 1 maj 2017 - Ansager
Eftermiddagsmøde om besættelsesårene
Eftermiddagsmøde i Sognegården om besættelsestiden 1940-45
Eftermiddagsmøde i Sognegården om besættelsestiden 1940-45 Foto: Vivian Gosch
Ansager i årene 1940-45 fortalt med billeder, beretninger og filmklip fra tiden

Tirsdag den 25. april havde menighedsrådet budt til eftermiddagsmøde med Ove Nørager og Karsten Madsen som i ord og billeder ville berette om tiden i Ansager fra 1940 til -45.

Det var et emne, - og med netop de to foredragsholdere, der kunne få folk til at finde vej til Sognegården en tirsdag eftermiddag.

Sognegården var fyldt, og man gik ikke forgæves. Vinklingen på krigstidens onde år var anderledes end sædvanligt. Karsten viste billeder fra Ansager, som Ove levende fortalte ud fra. Kilderne var lokalhistoriske beretninger, og det gjorde fortællingerne meget nærværende. Man kendte de personer og familier, der blev fortalt om. Det var en spændende og god eftermiddag.

Vivian Gosch, Ansager Menighedsråd

vist 588 gange