Over 1/3 del af de statslige midler til byfornyelse er de seneste år blevet tildelt København. Den økonomiske gevinst har været stor, viser ny analyse fra Danmark på Vippen.

De statslige midler til byfornyelsespuljen, der går til bygnings- og områdefornyelse, er i høj grad havnet i landsdelen København: 37 % af midlerne til områdefornyelse er i perioden 2005 til primo 2017 blevet tildelt København, som i 2016 også fik 36 % af puljen til bygningsfornyelse.

”Fordelingen er helt skæv. Kun 13 % af Danmarks befolkning er bosat i landsdelen København, så det er en urimelig stor favorisering af et enkelt byområde, som i forvejen har meget bedre økonomiske vilkår end resten af Danmark. Det understreger blot, at også på det her område er vores hovedstad i høj grad blevet tilgodeset i forhold til resten af Danmark de sidste mange år,” siger Kim Ruberg, næstformand i Danmark på Vippen.

Statens Byggeforskningsinstitut har tidligere påvist, at for hver offentlig krone, der investeres i områdefornyelse, investerer det private i gennemsnit 3,5 kr. i dette område som følge af de offentlige investeringer.

Analysen dokumenterer på den baggrund, at København i perioden 2005 til primo 2017 har et overskud på over 605.000.000 kr. af de direkte statslige investeringer i områdefornyelse og de efterfølgende spinoff-effekter målt i forhold til antal indbyggere.

”Vi har desværre kun haft adgang til præcis data på områdefornyelse fra 2005 og frem. Men den helt store statslige investering i byfornyelse i København sker jo primært i 1980’erne og 1990’erne. Havde vi medregnet de tal, snakker vi i stedet for millioner et overskud til København på mange milliarder,” siger Kim Ruberg og fortsætter:

”Samtidig er det vigtigt at pointere, som Statens Byggeforskningsinstitut har dokumenteret, at spinoff-effekten på områdefornyelse er langt større i mindre byer med under 10.000 indbyggere, hvilket i høj grad kan tilskrives den lokale initiativkraft.”

Skærer i byfornyelsespuljen

Et bredt flertal i Folketinget vedtog sidste år, at byfornyelsesmidlerne nu skulle målrettes indsatsen i landsbyer og andre områder i Det Lokale Danmark, som er under pres, og hvor der er behov for at kickstarte en udvikling.

De områder kan dog nu se frem til at modtage væsentligt færre midler til byfornyelse fra 2018 og frem, end de umiddelbart var stillet i udsigt. Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blev fredag enige om at finansiere dele af den nye bandepakke med midler fra byfornyelsespuljen, som på den baggrund beskæres kraftigt. Derudover lægger regeringen også op til at finansiere en kommende jobpræmiepulje til langtidsledige med byfornyelsesmidlerne.

”Først indser et flertal i Folketinget, at København er blevet helt urimeligt favoriseret i årevis og målretter byfornyelsesmidlerne til Det Lokale Danmark, hvorefter man skærer hårdt i puljen. Det er ikke bare uretfærdigt, at det nu er Det Lokale Danmark, der skal betale for en jobpræmiepulje og bandepakke. Det er også set med økonomiske øjne en rigtig dårlig idé,” siger Kim Ruberg og fortsætter:

”Fjerner man så store dele af de statslige midler til byfornyelse, fjerner man samtidig meget store private investeringer i de berørte områder. Dermed kommer besparelsen samlet set til at fungere som en bremse for øget beskæftigelse og bosætning i store dele af Danmark. Så hvis man virkelig vil kæmpe for et Danmark i balance, er det ganske enkelt helt forkert at skære på netop midlerne til byfornyelse,” siger Kim Ruberg.

Karsten Madsen