søndag 19 mar 2017 - Ansager
Medhjælp i arkivet
Modelfoto
Modelfoto Foto: Pixabay
Ja her kommer Mutter med kost og med spand, for påske og pinse og jul står for døren.

Foråret er kommet og solen står lavt og afslører hver en krog. Vore kære arkivfolk sidder i støv op til halsen og derfor sender vi lige et lille hjertesuk, om der ikke i Ansager og omegn findes et par kække m.k er med kørekort til kost og spand, der kan hjælpe med rengøringen i vores dejlig stationsbygning.

Vi kan desværre ikke byde ind med løn, men til gengæld bliver I en del af det gode sociale samvær i huset.

Opgaven bestemmer I selv, men det ville være dejligt om vi kunne aftale hjælp til huset 4 gange i året og har I mod på mere, skal I altid være velkomne til selv at tilrettelægge opgaverne.

Kontakt Karsten eller Ove i arkivet, hvis du synes at det er en opgave I ikke vil gå glip af. Vi glæder os til at høre fra dig/Jer.

Forårshilsen fra arkivet og støtteforeningen.

Den gamle station i Ansager

vist 827 gange