tirsdag 17 jan 2017 - Ansager
Over 200 tilmeldte til nytårskuren
Med den flotte tilslutning også på andet år er nytårskuren i Ansager givet kommet for at blive

Den første nytårskur i Ansager blev holdt sidste år, og arrangørerne har i år været spændt på, om det mest var nyhedens interesse, der lokkede folk med første gang. Den store tilslutning i år gør dog bekymringerne til skamme.

Også i år vælges årets Ansagerborger. Juryen, der er sammensat af repræsentanter fra Jyske Vestkysten, Ansager Byudvikling, Ansager Borgerforening og Skovlund-Ansager Udviklingsråd, har voteret og truffet sit valg mellem 21 foreslåede kandidater. Hvem der fra på fredag og et år frem kan kalde sig "Årets Ansagerborger", afsløres ved kuren.

Karsten Madsen

Tilmelding

Tilmeldingsfristen var mandag, men der er bestilt lidt ekstra mad på hotellet, så nåede du ikke at melde dig til, så hør om der stadig er plads på e-mail: borger@ansager.dk.

Læs mere her: Nytårskuren

vist 796 gange