I en alder af 40 år startede Henning Kruse sin egen virksomhed under navnet Esbjerg Oilfield Services med blot 30.000 kr. i selskabskapital.
Den første store opgave var opbygningen af Gorm-feltet i Nordsøen med samling af moduler til platforme. Allerede efter ½ år var der 700 mand i arbejde. Ordresummen lød først på ca. 20 mio kroner, men opgaven voksede til 67 mio.
Herefter fulgte opbygningen af Tyra-gasfelterne. Her var flere end 1000 ansatte med en opgave til ca. 150 mio kroner.
Henning Kruse fik foruden EOS etableret sidevirksomheder med henblik på vedligehold ude på felterne.
Han fortæller, at hans mening var at sikre lokalt engagement og på samme tid skabe en internationalt orienteret virksomhed med Danmark som platform.
”Livet går nu på hæld”, siger Henning Kruse, ”men jeg ser alligevel fremad hele tiden. Vi skal i højere grad tænke over at komme hinanden i møde og støtte hinanden – også i svære tider. Vi kan kalde det solidaritet og hjælp til selvhjælp. Og i grunden ikke meget forskelligt fra det, vi praktiserede hjemme i Skovlund!”
Holger Christensen, Skovlund
Udvalgte nyheder
- Den 30. kl. 19.00Fællessang i Ansager og Skovlund Kirker
Første gang vi synger i denne sæson er den 8. februar kl. 19 i Skovlund Kirke
- Den 8. kl. 22.30Seniorboliger i Skovlund
Der har i længere tid været et stort ønske om en form for seniorbofællesskab i Skovlund