lørdag 7 jan 2017 - Ansager
Dronningen af Yoga til Ansager
Kristine Marie Rost besøger Yogaspiren den 2. marts 2017
Kristine Marie Rost besøger Yogaspiren den 2. marts 2017 Foto: Pressefoto
Yogaspiren holder workshop med Danmarks ukronede Yin Yoga-dronning Kristine Marie Rost

I mit lille Yoga-sted ude på landet, lidt uden for Ansager, går jeg og glæder mig rigtig meget i denne tid. Yin Yoga ekspert Kristine Marie Rost, som til dagligt underviser i Yogacentralen i København, kommer til Yogaspiren og afholder et Yin Workshop torsdag d. 2. marts kl. 18.00-20.30.

Dronningen af Yin Yoga bliver hun kaldt, og det er der en god grund til.

Kristine er en af de meget få Yin Yoga lærere i landet, som har over 1000 timer i ren Yin. Hun har arbejdet med terapeuter og læger uddannet indenfor både den vestlige og kinesiske medicin, og med hendes konstante søgen og læring om Yin kommer du ikke forgæves til en skøn Yin workshop med Kristine i Yogaspiren.

Jeg har så mange glade, positive, åbne og modtagelige gæster i Yogaspiren. Jeg glæder mig rigtig meget over at kunne tilbyde dem en sådan workshop, med en så inspirerende kvinde som Kristine Marie Rost.

Jeg beundrer Kristine Rost rigtig meget. Hun er en stor inspirationskilde for mig, så det er stort det her! Med et glimt i øjet, sammenligner jeg det lidt med, at Helge Engelbrehct får Bruce Springsteen til at spille i Mariehaven (hvilket for øvrigt også kunne være ret fedt.)

Workshoppen er for alle. Også for de som ikke har prøvet Yoga før - glæd jer!

Indtil da kan du læse lidt om Kristine Marie Rost her: Kristine Marie Rost

Vi ses - Bettina, Yogaspiren.

vist 1061 gange