tirsdag 20 dec 2016 - Ansager
Skovens dag kommer til Ansager
Skovens Dag vil gerne byde Ansager velkommen i foråret 2017
Skovens Dag vil gerne byde Ansager velkommen i foråret 2017 Foto: Søren Paludan
Ansager er blevet opfordret til deltage i Skovens dag, der er et landsdækkende arrangement ligesom Å’ens dag

Det foregår den 7. maj 2017 i skoven ved Ansager Stadion.

Ideen med Skovens Dag er at sprede glæde ved skoven, at opleve hvad man kan man bruge skoven til, og hvorfor det er vigtigt at tage hensyn til naturen.

Vi vil fra Ansager Byudviklings naturgruppe gerne deltage i dette, og efterlyser derfor nogle projektdeltagere, der har lyst til at arrangere dagen, med hjælp fra Varde Kommune.

Det behøver ikke være svært at arrangere og planlægge. Det er nemlig kun så omfattende, som du selv ønsker at gøre det. Nogle byder på en rolig gåtur i skoven og en sludder med interesserede gæster, mens andre planlægger aktiviteter som demonstration af skovningsmaskiner, plantning, bålmad, rideture og meget, meget andet.

Det vigtigste er, at give gæsterne en oplevelse og en viden med hjem fra deres dag i skoven, som man ikke kan få på egen hånd.

Hvis du er frisk på at hjælpe med at arrangere Skovens Dag, så send en mail eller ring til Frank Sørensen. Mail: flbs@mail.dk eller telefon 40187856.

Frank Sørensen, naturgruppen i Ansager Byudvikling

vist 912 gange