torsdag 24 nov 2016 - Ansager
Skole-kvalitet og frihed til at vælge.
0. Klasse-kammaraterne Nikolai, Elias og Johannes – alle 3 fra Skovlund
0. Klasse-kammaraterne Nikolai, Elias og Johannes – alle 3 fra Skovlund Foto: Privat
Debatindlæg om ny skolestruktur Kitty Gamkinn, forælderrepæsentant

I 2005 flyttede jeg tilbage til min Barndomskommune. Det er desværre ikke så almindeligt for Varde kommune. Men min mand og jeg købte en ejendom midt i Gulddalslund Plantage. For lige som Børge Guldager, der skænkede denne Plantage til kommunen i en Folkegave, så ville vi også Naturen. Vi er begge Piloter og flyver fra Billund. Og det er dette spænd i tilværelsen, kombineret med den sociale forankring i lokalmiljøet, der var incitamentet til at vende tilbage i voksenlivet. En forankring der i høj grad finder sted i teenage-årene.

Idag er vi forældre til Sonja og Johannes. Deres skolegang har hele tiden været meget vigtig for os. Og det er helt i tråd med vores forældregeneration. Vi ligger yderst i Ansager skolekreds, med hele 9 kilometer til skole. Vi ønsker chancelighed for vores børn. Kvalitet i skoledagene såvel som i resultatet af dem. Vi var både indstillet på at køre efter den og betale for den. Vi besøgte skoler og blev præsenteret for mange flotte ord og løfter. Men Undervisningsministeriets tal efterlod ingen tvivl. Ansager skole var Varde Kommunes bedste Folkeskole. Også bedre end Grindsted Privat skole hvor børnene ellers var skrevet op.

Det var en særdeles velovervejet omend enkel beslutning, da vi valgte Ansager Skole i 2015. Idag har Johannes gået i 0.B godt 4 måneder. Han trives socialt og fagligt er eleverne meget længere end man forventer på nuværende tidspunkt. For Johannes var det den helt rigtige beslutning.

Vi er "Vi i Naturen" Og vi gør gerne reklame for den. Men vi er ikke får, der bare følger strømmen mod vest. Kvalitet er mange ting. Det er skoledagen, transporttid, lokalforankring og selvfølgelig det der står på afgangsbeviset. Og kære byrådsmedlemmer... -vi har frihed til at vælge. Og vi stadig indstillet på både at køre og betale, men som så mange andre i det østligste af kommunen, så bliver det ikke vest på.

Kitty Gamkinn, Frifeltvej 12, Skovlund, 6823 Ansager
Forælderrepæsentant

vist 2217 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

april