mandag 24 okt 2016 - Ansager
Ændring i bestyrelsen på Ansager Hotel ApS
Udskiftning i bestyrelsen på Ansager Hotel ApS
Udskiftning i bestyrelsen på Ansager Hotel ApS Foto: Karsten Madsen
John Vedstesen trækker sig fra bestyrelsen og førstesuppleant Gert Thomsen indtræder i stedet

I forbindelse med den forsatte udvikling af Ansager Musik Hotel, har bestyrelsen indledt fase 4 og sidste del af det store renoveringsprojekt med ”Etablering af 7 værelser på 1.sal”

Bestyrelsen arbejder med at få finansiering på plads for etablering af projektet og er stødt på en udfordring.

Ansager Hotel ApS fik tilsagn fra LAG om støtte på 250.000 kr. og i den sammenhæng har Erhverv- og Vækstministeriets gennemgang af ansøgningen konstateret, at der ikke må være sammenfald mellem bestyrelsen og håndværkere der byder på opgaven.

Derfor har John Vedstesen af forretningsmæssige årsager, valgt at trække sig fra bestyrelsen i Ansager Hotel ApS og vil bruge kræfterne på arbejdet i Ansager Byg A/S. Gert Thomsen indtræder som 1. suppleant i bestyrelsen.

Vi takker John for det store samarbejde gennem næsten 30 år i bestyrelsen i Erhvervs- og håndværkerforeningen samt Ansager Hotel ApS og ser frem til et forsat samarbejde.

Knud Erik Madsen, på vegne af bestyrelsen i Ansager Hotel ApS

vist 1154 gange