torsdag 13 okt 2016 - Ansager
Daniel Wagner: - Brug dine udfordringer som styrker
Daniel Wagner svarede på spørgsmål og viste medaljer og benproteser frem for eleverne på Ansager skole
Daniel Wagner svarede på spørgsmål og viste medaljer og benproteser frem for eleverne på Ansager skole Foto: Privat
Den paralympisk medaljevinder fra Vejle besøgte torsdag Ansager skole

Daniel Wagner besøgte Ansager Skole som en del af skolens temauge om OL. Den 23. årige viljestærke atlet hoppede bogstaveligt på ét ben for at komme med sit budskab:

- Sæt dig selv et mål; brug dine udfordringer som styrker.

Eleverne var meget nysgerrige. De stillede Daniel mange spørgsmål om hans livsmod, nedture og sejre - og så helt praktisk om hvordan benproteser tages af og på. De fik lov til at se forskellige proteser (ét med Danmarks flag fra OL i Rio). OL medaljer og maskotter var også til skue.

Karsten Madsen

Daniel Wagner

23-årig mand fra Vejle. Han er dansk atlet, og fik som 14-årig amputeret sit højre ben over knæet efter en trampolinulykke ved en springgymnastikopvisning.

Han har vundet flere medaljer ved de paraplympiske lege i bl.a. længdespring og 100 m løb. Derudover har han også deltaget i EM, hvor han også har vundet medajler. I 2015 slog han verdensrekorden i længdespring for benamputerede to gange ved VM i paraatletik.

vist 363 gange