onsdag 12 okt 2016 - Ansager
Fire brande på det offentlige toilet i Ansager
Der er antændt brand fire gange på 11 uger på toilettet ved aktivitetshuset
Der er antændt brand fire gange på 11 uger på toilettet ved aktivitetshuset
Pædagog i aktivitetshuset er bekymret for, at branden en dag kommer ud af kontrol og breder sig

- Fire gange i de 11 uger jeg har arbejdet i Ansager, har der været brand på det offentlig toilet ved aktivitetshuset, på adressen Torvet 7, siger Line Prinds, der er pædagog i Juniorklubben Ansager.

- Jeg er derfor meget bekymret for de konsekvenser, det måtte have hvis branden videreudviklede sig. Det er heldigvis blevet opdaget de fire gange, og derefter slukket. Ud fra skaderne at dømme, er det startet i skraldespanden, to af gangene har det også sat ild til servietholderen over skraldespanden, forklarer Line Prinds og fortsætter:

- Det ville være godt hvis der kom fokus på det, sådan at vi kan få det stoppet; derfor dette indlæg her på ansager.info. Jeg har i dag også meldt det til politiet, som har skrevet et notat omkring det, de kan desværre ikke gøre mere nu, da det ikke er blevet anmeldt med det samme. Heller ikke de andre gang. Men er der nogen er opdager det, skal de straks ringe 114, så vil de sende en vogn.

Karsten Madsen

vist 818 gange