mandag 3 okt 2016 - Ansager
Skulderklap til Ansager Byudvikling
Filialdirektør Finn Christensen overrækker diplom for Månedens Skulderklap til Magnus Dahlmann sammen med en check på 1000 kroner
Filialdirektør Finn Christensen overrækker diplom for Månedens Skulderklap til Magnus Dahlmann sammen med en check på 1000 kroner Foto: Chresten Bergh
Fredag fik Ansager Byudvikling Månedens Skulderklap af Sydbank og JyskeVestkysten

Ansager Byudvikling er tildelt hæderen: For et imponerende arbejde med at skabe liv, dynamik og udvikling i byen.

Udover æren medfølger et diplom og en check på kr 1.000 kroner.

- Som I nok kan se på billederne, kom overrækkelsen som en surprise, fortæller Magnus Dahlmann.

- JyskeVestkystens redaktør Dorthe Knudsen havde for ca en uge siden bedt om et møde og en snak om Ansager Byudvikling. Vi aftalte at mødes kl 11 fredag formiddag, og jeg var opsat på den helt store samtale.

- Det blev dog ikke til et interview i denne omgang, for da jeg åbnede døren, fyrede fotografen løs, og på trappen stod yderlig Dorthe Knudsen flankeret af Sydbanks direktør Finn Christensen, der også er bestyrelsesformand for ProVarde.

- Det er en synlig overrasket og glad formand, der på Ansager Byudvikling´s vegne modtager den dejlige nyhed, slutter Magnus Dahlmann.

Tillykke til alle 640 medlemmer af Ansager Byudvikling.

Karsten Madsen

Fakta

Prisen gives primært til frivillige indsatser, og uddeles cirka vinderne 10 gange årligt af Sydbank og JyskeVestkysten.

Blandt vinderne udvælges senere modtageren af ÅRETS SKULDERKLAP, som præsenteres på Sydbanks aktionærmøde i foråret.

Læs artiklen på JyskeVestkysten: Ansager udvikler og bygger på DNA'et

vist 863 gange