onsdag 31 dec 2008 - Ansager
Arkiv: Årsberetning 2008
Vi har fået en del afleveringer. Den største var fra Ansager Sportsfiskerforening

Arkivet har i 2008 stået for udgivelsen af Erik Hestehaves bog "Mit Ansager liv", hvori han beskriver sin barndom og ungdom i perioden 1946-1964. Vi begyndte salget af bogen på Arkivernes Dag. Forfatteren var selv til stede på arkivet, hvilket medførte mange gæster, bl.a. flere af hans tidligere klassekammerater.

Vi har fået en del afleveringer i årets løb. Den største var fra Ansager Sportsfiskerforening, som er ophørt med at eksistere, og er lagt under Varde Sportsfiskerforening. Vi har haft travlt med at registrere vore arkivalier på Arkibas. Vores medarbejder gennem mange år, Lars Erik Brix-Thomsen er stoppet på arkivet. I stedet for er Karsten Madsen trådt til.

Arkivet har desuden taget initiativet til, at der på skolen er dannet en gruppe, der sammen med arkivet arbejder på en bog om Ansager Skole, der bliver 100 år den 28. oktober 2009.

Ove Nørager-Nielsen

vist 249 gange