mandag 5 sep 2016 - Øse
Øse Sangkor starter ny sæson 12. september
Øse Sangkor øver i Nordenskov skole hver mandag fra kl. 19.30-21.30
Øse Sangkor øver i Nordenskov skole hver mandag fra kl. 19.30-21.30 Foto: PR
Kan du synge, og er dine omgivelser af samme mening, vil koret gerne have dig med.

Øse Sangkor er et blandet herre- og damekor, som har eksisteret uafbrudt siden 1968. Vi er så heldige at have en inspirerende og dygtig dirigent, en kapacitet, som flere bør nyde godt af.

Koret synger 3 eller 4 stemmigt i forskellige rytmer - primært danske sange, men også andre værker – f.eks. nordiske, engelske, latinske – sågar afrikanske. Det er ikke så svært, som det lyder til, men spændende.

I efterårssæsonen synger vi fortrinsvis med henblik på 3- 4 julekoncerter. Om foråret med henblik på deltagelse i et større korstævne som regel i Varde, hvor vi synger sammen med ca. 100 andre sangere.

Øver på Nordenskov skole

Vi øver hver mandag på Nordenskov skole fra kl. 19:30 til kl. 21:30 afbrudt af den uundværlige kaffepause, altså to timers sundt og hyggeligt samvær.

Hvis du kan synge, og dine omgivelser også mener det, så kom og vær med. Der er ikke nogen egentlig optagelsesprøve.

Der er udfordringer for dig, der ønsker det; men koret er så stort (ca 35 medlemmer), at du sagtens kan ”gemme dig”, indtil du har vænnet dig til ”tonen”. Den første måned er gratis.

Vi starter hvert år den anden mandag i september. I år er det den 12. september.

Formand:Sonja Wraaetlf: 75 297544 / 25607922
Næstformand:Jytte Jørgensentlf: 75 192056 / 51265272
Kasserer:Else Jeppesetlf: 23608190
SekretærBjarne Majlund Mikkelsetlf: 75 298282 / 23233010.
DirigentFlemming Skovtlf: 20123215
vist 297 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

juli
februar