fredag 19 aug 2016 - Ansager
Forrygende optaktskoncert til Mariefestival
Tue West og Mads Mouritz smittede hele salen på Ansager Musik Hotel med godt humør
Tue West og Mads Mouritz smittede hele salen på Ansager Musik Hotel med godt humør Foto: Karsten Madsen
Tue West og Mads Mouritz smittede hele salen med godt humør ved koncerten på Ansager Musik Hotel

Torsdagens optaktskoncert på Ansager Musik Hotel blev en forrygende aften. De veloplagte troubadourer Tue West og Mads Mouritz underholdt publikum med deres fantasifulde og velskrevne sange. Hele salen sang med eller grinede en stor del af tiden

Før koncerten fik alle en kort orientering om nye tiltag og udfordringer ved årets festival, af festvalens projektleder Martha Voss.

- Nyt er et børneoptog lørdag formiddag kl. 10 med deltagelse af skolerne i Skovlund og Ansager. Optoget slutter nede ved vikingerne.

- Optimisterne flytter scene, da det er blevet for trangt på Møllen. Mere herom senere.

- Kronhjorten, som jægerne står for, holder pause i år men er tilbage igen næste år.

Musikudvalget fortalte om baggrunden for deres valg af musikere og offentliggjorde programmet for Mariefestival 2016. Nu kan alle se, hvor og hvornår de mange koncerter holdes.

På gensyn til Mariefestival 2016, hvor Ansager by bliver fyldt med musik og glade festivalgæster.

Du kan i øvrigt genopleve Mads Mouritz til festivalen, hvor han om lørdagen optræder både hos Optimisterne og i Musikgalleriet.

Karsten Madsen

Hent programmet her: Mariefestival 2016 program

vist 975 gange