søndag 12 jun 2016 - Skovlund
Sort arbejde i Skovlund.

Skovlund Sogns Borgerforening havde lørdag den 11. juni bedt frivillige om hjælp i Parken

Grillhytte, legeplads, indfaldsveje mm trængte til en kærlig overhaling, og som sædvanlig bød mange ind med deres hjælp. Side om side knoklede unge, de mere garvede og nye borgere. Der blev udført et stort og flot stykke arbejde.

Dagen startede med morgenbuffet, og efter en hyggelig og arbejdsom dag blev der afsluttet omkring grillen. En stor tak til alle jer, der brugte jeres dag på at hjælpe Borgerforeningen.

HUSK. Næste arrangement er Skt Hans aften, hvor grillen startes op kl 18.30. Trine Taylor er årets båltaler, og hun kan opleves kl 20.00.

På gensyn i Parken, Skovlund Sogns Borgerforening.

vist 902 gange