lørdag 11 jun 2016 - Ansager
Maries Aften på hotellet
Musiker og klaverstemmer Ole Peter Jørgensen underholder med sit musikalske foredrag
Musiker og klaverstemmer Ole Peter Jørgensen underholder med sit musikalske foredrag Foto: Karsten Madsen
De nye forpagtere på Ansager Musik Hotel er klar med det første arrangement i en række af aftener kaldet ”Maries Aften”.

Som endnu én af byens kulturaktører melder Ansager Musik Hotel sig på banen med et tilbud til alle, hvor musikken og maden får lov at gå hånd i hånd.

Menuen denne aften står på gammeldags kyllingesteg med ristede kartofler, kyllingesauce, hjemmelavet agurkesalat og rabarberkompot ”som Marie ville have lavet det”. Desserten består af indbagt vaniljeis fra Skovlund Ismejeri tilsat friske bær ”efter Maries opskrift”.

Musiker og klaverstemmer Ole Peter Jørgensen spiller under middagen og underholder under kaffen med sit musikalske foredrag ”Mit liv med klaver”. Ansager Musik Hotel finder højskolesangbøgerne frem, så der også kan blive plads til en fællessang eller to.

Det er onsdag den 15. juni 2016 kl. 18.30 og hele arrangementet incl. menu & underholdning koster kr. 199,- og alle er naturligvis velkomne.

Pladsbestilling nødvendigt på tlf. 75297050 / reception@ansagermusikhotel.dk

David Borchardt og Michael Møller Pedersen, Ansager Musik Hotel

vist 1052 gange