tirsdag 14 jun 2016 - Varde
Juleaften, en fest for alle
Frederik Bak foran Frivillighuset hvor informationsmødet holdes den 21 juni kl. 19.30
Frederik Bak foran Frivillighuset hvor informationsmødet holdes den 21 juni kl. 19.30 Foto: Karsten Madsen
Frederik Bak arbejder sammen med 20 frivillige på at holde en gratis juleaften for ensomme og børnefamilier med få midler fra hele Varde kommune

- Vi holder er juleaften, som tager udgangspunkt i, at der ikke skal sidde nogen rundt omkring og føle sig ensomme, forklarer Frederik Bak.

- Det bliver en hyggelig og hjertelig juleaften med underholdning, mad, musik og hygge, som vi kender det fra en traditionel juleaften. Målet er at der kommer 80-100 gæster.

Festen skal holdes i Medborgerhuset i Varde, som gruppen har fået stillet til rådighed. Også maden er på plads, da Hotel Arnbjerg giver 50 procent rabat på alle retter. Lions Club hjælper med 10.000 kroner, hvis juleaftens-arrangementet bliver gennemført.

Budgettet for hele arrangementet er på 77.000 og det er inkl. transport til og fra Varde, da festen er for mennesker fra hele Varde Kommune. Efter flere møder med interesserede ser Frederik Bak optimistisk på at skaffe de sidste midler.

Tirsdag den 21. juni kl. 19.30 er der informationsmøde i Frivillighuset i Varde for alle, som kunne tænke sig at være med og støtte projektet eller høre nærmere.

Karsten Madsen

Fakta

Frederik Bak (21) er fra Fåborg og i lære som tjener på Ho Kro.

Kontakt på mail: frederikbak94@gmail.com - ring eller sms: 52 30 58 27

Frivillighuset ligger på Storegade 25b i Varde.

vist 632 gange