tirsdag 31 maj 2016 - Ansager
Av min arm for en Kandisfest
Kandis fyldte dansegulvet i Skovlund Ansager hallen
Kandis fyldte dansegulvet i Skovlund Ansager hallen Foto: Bent Haahr
Små 500 feststemte mennesker fra Lemvig i nord til Sønderborg i syd og Odense i øst havde en fantastisk fest i Skovlund Ansager Hallen i lørdags.

Kandis var trækplasteret, som Skovlund og Ansager Idrætsforeninger inviterede til. Udvalget havde håbet på over 600 deltagere. Det blev til knap 500 deltagere, som til gengæld fik fuld valuta for pengene.

Allerede under spisningen underholdt DJ Peter Dalsgaard fra Randers Tyrolertelt. Han rejser rundt sammen med Kandis, og han havde en fantastisk evne til at "læse" sit publikum og spillede netop lige det musik, som gæsterne ville høre. Han havde dem i "sin hule hånd".

Kl. 21:15 gik Kandis på scenen og i løbet af 10 sekunder var dansegulvet fyldt, og det forblev det resten af aftenen.

Det var så meget gang i den, at nogle af gæsterne helt glemte deres alder og troede, at de stadig var 25 år, når der skulle danses moderne. Så det gik desværre galt for Eva, der var så uheldig at falde. Resultatet er nu en arm i gips i de næste 6 uger.

Men hun udtalte: - Det var sgu en god fest alligevel.

Bent Haahr

Se video: Kandisfesten 2016

vist 1749 gange