Ansager Lokalhistoriske Arkiv har til huse i den gamle stationsbygning. Resten af huset er blevet til Byens hus, med meget stor mødeaktivitet. 4 af arkivets 7 medarbejdere er også med i foreningen Ansager Byfornyelse, så arkivet spiller en central rolle i byen.
Vi har åbent mandag 16-18 og onsdag 13-16, og det er sjældent vi ikke har gæster på de dage. Vi har haft billedshow og foredrag til fætter/kusine træf og for 50-års konfirmationshold, og det er meget populært. Vi har deltaget i byens årlige torvedag og ved Mariefestivalen blev der holdt 3 vellykkede koncerter.
Arkivernes dag holdt vi ligesom sidste år, sammen med Skovlund sognearkiv, på Ansager områdecenter. Vi kunne ikke nøjes med en dag, men brugte hele weekenden. De 2 arkiver går foran i samarbejdet mellem de 2 byer.
Vi har ikke fået udgivet bøger i år, men vi har flere på beddingen; Det er ikke ideer vi mangler, men tid. Lige nu koncentrerer vi os om byens musikliv gennem tiden, med henblik på en udstilling på Ansager hotel.
Ove Nørager-Nielsen, arkivleder
Udvalgte nyheder
24.Dengang: Sne i april på Tiphedevej
Synes du foråret er lidt køligt i år, så se lige på billedet fra dengang der var vintre til
6.Lokalarkiverne får 2.5 mio af A.P. Møller fond
En gavmild donation på 2,5 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond muliggør en videreudvikling af arkivernes registreringssystem Arkibas samt arkiv.dk.