torsdag 4 feb 2016 - Varde
Dronningen kommer til Varde
Dronning Margrethe besøger Varde fredag den 3. og 4. juni 2016 - arkivfoto
Dronning Margrethe besøger Varde fredag den 3. og 4. juni 2016 - arkivfoto Foto: Christian Roar Pedersen, Copyright
Hendes Majestæt Dronningen besøger først i juni Varde Kommune som en del af det traditionelle sommertogt

Den 3-4 juni 2016 kommer der royalt besøg i Varde Kommune, idet Dronning Margrethe har valgt at lægge vejen forbi som en del af årets første sommertogt med Kongeskibet Dannebrog.

Der vil i den kommende tid blive udarbejdet et officielt program for regentens besøg i kommunen, og det vil blive offentliggjort, så snart det ligger fast.

Varde Kommunes borgmester, Erik Buhl, siger om nyheden:

- Vi er meget begejstrede over, at Hendes Majestæt Dronningen har valgt at besøge os i forbindelse med det traditionelle sommertogt. Vi vil gøre vores for at tilrettelægge et spændende og underholdende program, hvor vi viser nogle af de ting frem, som vi er stolte af i vores kommune. Jeg er helt sikker på, at vi får et par festlige dage sammen.

Karsten Madsen

vist 738 gange