tirsdag 12 jan 2016 - Skovlund
Skovlund, hvor skal vi hen?
Future next exit
Future next exit
Sådan lyder spørgsmålet på en invitation, som snart dumper i din postkasse, hvis du bor i Skovlund by og sogn.

Og hvad er så det?

Det er en forsættelse af den visionsdag, som Udviklingsrådet afviklede i forbindelse med Kulturhusets indvielse sidste sommer.

Tidligt i efteråret opstod muligheden for at ”Vision Skovlund” med Varde Kommunes hjælp kunne blive til en udviklingsplan for Skovlund, som er kendt fra både Ansager og Tistrup. Der blev dannet en styregruppe bestående af Udviklingsrådets medlemmer fra Skovlund: Max Kruse, Miriam Heide, Poul Henrik Hansen, Kr. Støjberg suppleret med Charlotte Krongaard og Simon Sommer.

Det er denne gruppe, som i samarbejde med Varde Kommune inviterer til en aften, hvor der sættes fokus på udvikling og fremtidsplaner for Skovlund.

Vi informerer mere på et senere tidspunkt, men vi håber at rigtig mange vil sætte kryds i kalenderen den 3. februar til køkkenfri aften med fokus på Skovlund.

Kr. Støjberg, på Styregruppens vegne

Hent invitation som PDF: Workshop I

vist 538 gange