mandag 11 jan 2016 - Skovlund
Bagværk i Skovlund Kulturhus
Få søndags-eftermiddagskaffen i Skovlund Kulturhus søndag den 24. januar 2016
Få søndags-eftermiddagskaffen i Skovlund Kulturhus søndag den 24. januar 2016 Foto: Rita Hansen
Den store bagedyst - bliver det ikke - og så alligevel

Dog skal der ikke dystes, men bages nogle dejlige boller, kager og småkager, som alle kan være med til at nyde til søndags-eftermiddagskaffen i Skovlund Kulturhus søndag den 24. januar.

Denne eftermiddag vil der ud over almindelig bagværk også være specielle temaer omkring bagning til sukkersyge og glutenallergikere.

Kulturhuset åbner dørene kl. 14, og er der nogen der har lyst til at sidde længe over kaffen, så må man gerne medbringe et sjovt spil, et spil ludo, kort eller rafleterninger, så søndagshyggen kan brede sig i huset.

Prisen for eftermiddagskaffe med frit kagebord er for voksne 50 kr. Mens børn under 10 år skal betale 25 kr incl. 1 sodavand. (Alle indtægter går ubeskåret til Skovlund Kulturhus)

Alle der har lyst og energi til at donere en omgang bagværk til denne eftermiddag er meget velkomne til at kontakte:

Bodil Madsen mobil 29915757
Rita Hansen mobil 25626652

vist 534 gange