torsdag 10 dec 2015 - Ansager
Spil i lange baner til Idræt om Dagen
Irene Hinsch, Marianne Jessen, Eva Isaksen og Kirsten Vedstesen
Irene Hinsch, Marianne Jessen, Eva Isaksen og Kirsten Vedstesen
Velux-Fonden & DGI´s pengegaver på kr. 26.000 er blevet omsat til aktivitetsspil til glæde for dem, kommer i hallen hver torsdag formiddag.

Udvalget som består af Irene Hinsch, Marianne Jessen, Eva Isaksen og Kirsten Vedstesen har sammen med brugerne besluttet at købe 2 Bowls spil, som deltagerne elsker at spille. Der udvides samtidigt med en ekstra træningsdag om onsdagen i minihallen i det nye år. Det er også i det nye år, at Ansager skal være vært ved Bowls stævne, som finder sted torsdag den 7. april.

Ud over Bowls spillene, er der købt indendørs Petanque, som spilles samtidig med Bowls. Desuden er der købt 10 gode tennisketchere og bolde til softtennis, som er rigtig populært hos deltagerne, der i det nye år også får lov at spille en del gange lørdag og søndag, både på stor bane og på de 5 badmintonbaner, hvor nettet sænkes.

Der blev også penge til et sæt New Age Kurling, hvor stenene ruller på små hjul hen over halgulvet på deres vej mod pointmåtten.

Næste torsdag er der juleafslutning, hvor udvalget har planlagt en lidt anderledes formiddag. Og som afslutning på en vellykket første halvsæson, sluttes der af med en god julefrokost.

Idræt om dagen starter igen i det nye år torsdag den 7. januar kl. 09:30 – 11:30. Pris pr. gang kr. 25 - eller alle 15 gange for kr. 300

Udvalget ønsker alle en rigtig glædelig Jul samt et godt nytår og på gensyn.

vist 835 gange