mandag 23 nov 2015 - Skovlund
Jul i Skovlund
Modelfoto
Modelfoto Foto: www.torange.us Copyright
Skovlund mødes til "Jul i Skovlund" lørdag den 28. november kl. 10 på Torvet. Afslutning kl. 13 ved spejderhuset

Vi mødes på Torvet kl. 10, hvor vi tænder juletræet. Der bliver sunget, og alle børn får en slikpose. Derpå kan man kan nyde en tur med tog igennem byen.

Derefter starter julemarkedet ved spejderhuset. Traditionen tro kan du købe juletræer, kranse, juledekorationer og meget andet. Der er også tombola og fiskedam med mange fine præmier, og i cafeen kan du købe kaffe, kakao, gløgg og hjemmebagte vafler.

Skovlund Fotoklub vil være tilstede for julefotografering til julekortet.

Vi modtager med meget stor glæde og tak gaver til tombolaen eller små pakker med legetøj til fiskedammen. Gaverne kan afleveres til Karin Thomsen (tlf. 30 70 49 33). Sidste frist for indlevering er fredag den 27. november.

Vi håber på at mange vil besøge byens juletræsfest og julemarked. Alle er meget velkomme.

Skovlund Borgerforening og KFUM Spejderne

vist 323 gange