onsdag 11 nov 2015 - Ansager
Fantastisk publikum i hallen søndag
SIF/Ansager damer 2. division vandt søndag på hjemmebane over Silkeborg
SIF/Ansager damer 2. division vandt søndag på hjemmebane over Silkeborg
I damernes 2. kamp på hjemmebane søndag aften, har publikum stor andel i pigernes sejr over Silkeborg-Voel med 23-22.

I en vurdering fra en Voel journalist kan vi læse, at han har den dybeste respekt for Ansagers hjemmebanepublikum. Det er der god grund til. I støtter holdene i en sådan grad, som sjældent ses i andre haller. Ofte har vi flere tilskuere med til udekampe end modstandernes egne.

SIF/Ansager kan med rette kalde vores hal for vores ”egen hule” Det er gangske unikt i vores fortravlede verden, at så mange kommer og støtter. Og det med en sådan indlevelse, at det bliver en fest hver gang. Det er lige så hårene rejser sig, når de taktfaste klapsalver brager ud i hallen, og gør kampen svær for modstanderne.

I skal vide derude, at alle modstandere misunder os vores hjemmebane. STOR tak til jer alle, og til jer der endnu ikke har fået gjort alvor af at komme i hallen - der er stadig plads til flere.

sa-hallen.dk kan findes kampprogrammerne for alle SIF/Ansagers hold og Team Nord.

Lidt om kampen:

Pigerne kom bagud i starten af kampen, men så begyndte de at hale ind og stod lige med modstanderne efter blot 20 min.

2. halvlerg blev en meget lige affære, og endte med et enkelt måls føring ved slutfløjt.

8 spillere på scoringslisten vidner om en god holdpræstation.

Flot kamp, og helt igennem spændende at se for de mange tilskuere, som havde trodset tidspunktet, og var kommet i hallen for at se håndboldkampene.

Jytte Mathiesen

vist 558 gange