torsdag 1 okt 2015 - Sydvest
Ungdomsvolley starter nu på sin 5. sæson
UngdomsVolley Sydvest er et samarbejde mellem lokale klubber i Stenderup, Ølgod, Tistrup, Nordenskov og Varde

Samarbejde mellem Stenderup-Kroager Idrætsforening (SKIF), Ølgod Idrætsforening (ØIF), Tistrup Boldklub (TB) og Nordenskov Ungdoms- & Idrætsforening (NUIF) omkring ungdomsvolley har i høj grad vist sig at være bæredygtigt og vi ser frem til endnu en god sæson. Som en nyhed har vi også fået en ny deltager i samarbejdet – Varde Volley (VV) som fra start sæsonen 2015-16 indtræder i samarbejdet.

Vi vil gerne have så mange ungdomsspillere som muligt fra området med – blandt andet for at kunne stille hold i alle de forskellige rækker der findes; (DU14/HU14, HU16/DU16 og HU18/DU18) og dermed også kunne kvalificere os til DM. Desuden vil vi gerne være medvirkende til at spillerne får en masse gode volleyball oplevelser, at de bliver endnu bedre volleyball spillere og møder flere volleyballspillere på deres egen alder. Tilbuddet er målrettet til unge fra 6. klasse til senior rækkerne. Vi håber på mange dejlige unge mennesker vil deltage med højt humør og samtidig få mange nye venner på tværs af sognegrænserne.

Og det har været en succes. Vi gennem årene haft mage spillere gennem programmet og totalt kvalificeret totalt 9 hold til DM gennem de første 4 år. Ligeledes har vi selv afholdt DM U16 2 gange med stor succes. Det skal dog pointeres at elite er ikke nødvendigvis målet, men vi mener det giver god mening at deltage i DM hvor man kan prøve sig af mod andre på samme alder.

Vi tror, at nøglen til succesen er, at vi fastholder de unge mennesker i deres egen klub, men samtidig tilbyde en ugentlig træningsaften, hvor de får bygget lidt mere på. Og det har vi tænkt os at fortsætte med. Ligeledes vil vi prøve at lave ”gæste træning” ude i de enkelte klubber for at give alle spillerne en smag af den type træning vi kan tilbyde i UVSV. Og er der andre klubber i området som ønsker at deltage er de naturligvis meget velkommen til at kontakte os.

I år har vi 2 udenlandske trænere fra henholdsvis Canada & USA. Begge spiller samtidig på 2 divisions holdet i Nordenskov, men som en del af deres kontrakt skal de også træne ungdom – dette kommer UVSV til gode. Jarvis Karchewski & Chris Van Vuuren vil begge hjælpe til med de enkelte hold gennem sæsonen.

Den nye sæson er i fuld gang i Helle Hallerne. Vi satser på hold i alle rækker og deltagelse ved DM med mindst 1 hold. Vi håber i udvalget, at næste sæson byder på endnu flere unge mennesker til sammenslutningen, og som sidste år er de første 3 træninger i den nye sæson prøvetræninger uden betaling. Er man interesseret i at deltager, så kontakt jeres lokale klub som for yderligere information.

Pressemeddelelse

UVSV - UngdomsVolley Sydvest

For yderligere oplysninger kan følgende fra styregruppen kontaktes:

Peder Foldager (NUIF) - 40913092 / peder.foldager@hansen.mail.dk (Formand)
Morten Refsgaard (VV) – 28723411 / morten.refsgaard@gmail.com
Mogens Nielsen (SKIF) - 60959480/ mogenshovborg@hotmail.com
Jens Peter Graversen (ØIF) – 42194156 / gravesen@privat.dk
Ole Haahr (TB) – 30629990 / icedanes@hotmail.com

vist 275 gange