onsdag 12 aug 2015 - Skovlund
Skovlund: Lerduer til sportsfesten

Tirsdag aften var der serveret ”lerduer” for 20 skytter fra Skovlund, såvel garvede jægere som nybegyndere

Det hele foregik på den flotte ”Flugtskydebane” ved Ansager, hvor alle fik en kyndig instruktion og vejledning undervejs. En fin oplevelse. Efter dysten var der øl og vand i teltet på Skovlund stadion. Der havde børnene travlt med at male deres gokarts.

Der var desuden gymnastikserie for børn - med unge piger, og step m.m. for de lidt ældre piger.

Aftenen sluttede af med en knaldrød/lilla aftenhimmel.

Alle glæder sig til den store dag med motorcykler og veteranbiler i morgen.

Niels Winther

vist 806 gange