torsdag 6 aug 2015 - Ansager
Piger på ridelejr i Ansager
Opvisning af ryttere og heste på ridelejren i Ansager
Opvisning af ryttere og heste på ridelejren i Ansager Foto: Karsten Madsen
Siden mandag har 23 piger været på ridelejr i Ansager Rideklub. Lejren sluttede med opvisning torsdag aften.

Ridelejren i Ansager holdes hvert år og de fleste af pigerne har været med før. 5 af pigerne er dog med for første gang.

Udover hyggeligt samvær har ugen budt på undervisning, ponygames og spring. Der blev også tid til et besøg på Ansager Dyrehospital.

Til torsdagens afsluttende grilaften, hvor også forældrene var inviteret, viste pigerne, hvad de og deres heste havde øvet på lejren. På programmet til afslutningen er også et indbudt hold fra Billund Sportsrideklub, som viser elegant akrobatik på ryggen af en galoperende hest.

Lejren er slut for i år, og mon ikke der er mange oplevelser at berette om til familien de næste dage.

Karsten Madsen

Ansager Rideklub siger tak til alle sponsorer, som har gjort lejren mulig. Tak til Snitgrønt, MinKøbmand Skovlund, MinKøbmand Krogager, Dagli'brugsen Ansager og Allans Diner.

vist 684 gange