søndag 5 jul 2015 - Ansager
Video: Håndboldspillere til Ungarn

Sif/Ansager & Team Nord Håndbold sender 46 håndboldspillere og ledere til international håndboldstævne ved Balaton søen i Ungarn

4 hold bestående af: ét hold U16 drenge & ét hold U16 piger fra Team Nord, samt ét hold U14 drenge og ét hold U14 piger fra Sif/Ansager, deltager igen i år i uge 28 i et stort håndbold stævne i hallerne omkring Balaton søen.

Spillerne har selv ydet en stor indsats for at tjene penge til turen i form af bl.a.:

  • Indsamling af juletræer
  • Registrering ved halanalysen for Varde Kommune
  • Salg af gødning
  • Salg af julekort
  • Tips ved hjemmekampe i sa-hallen

Holdene ankommer til Balatonfüred mandag morgen, så spilles der håndbold i hallerne tir- og onsdag, torsdag er fridag hvor et stort badeland besøges, så spilles placeringskampene om fredagen, og så går turen hjemad fra lørdag morgen, med ankomst til Ansager igen søndag den 12. juli tidlig om morgen.

Bent Haahr

vist 750 gange