torsdag 25 jun 2015 - Ansager
Mariefestival: Vi vokser med opgaverne!
Musikgruppen som samler de musikalske tråde ved årets Mariefestival 2015
Musikgruppen som samler de musikalske tråde ved årets Mariefestival 2015 Foto: Pressefoto
Nedtællingen til tredje udgave af Ansagers Byfestival Mariefestival 2015 er godt i gang

En lang række optrædende er programsat til byens mere end 20 scener og flere føjes til løbende. ”Alt i alt vil vi igen engang opleve 500-600 musikere og sangere ved flere end 200 koncerter, når Mariefestival 2015 løber af stabelen den første uge i September. Billetsalget går strygende og hele byen er klar som aldrig før”, lyder det Helge Engelbrecht, som også i år har det overordnede musikalske ansvar programmæssigt på alle scener. I år er han dog ikke alene om opgaverne.

”I Ansager løfter vi gerne i flok og både de yngre og de lidt ældre melder sig under fanerne i stort antal til de mange opgaver, der naturligt knytter sig til en festival. På musiksiden har vi således etableret en decideret musikgruppe, der fremover skal samle trådene i fællesskab. Det er Gabriel Uth Nielsen, Frederik Bruun, Stine Klingsten Sørensen, Jesper Hinsch og Tenna Madsen, som kommer til at tegne den musikalske fremtid for Mariefestivalen sammen med mig. Alle er dybt engagerede i musikken i deres daglige liv og virke, hver især dygtige og kompetente og ser det som en dejlig og også spændende opgave at være med til at forme program og indhold fremadrettet.”

Musikgruppen, Mariefestival

vist 1196 gange