mandag 22 jun 2015 - Ansager
Foredragsforening: Septembertur til Sild
Strandkurv ved Vesterland, Sild
Strandkurv ved Vesterland, Sild Foto: Magnus Manske Copyright
Udflugten i år har det mondæne ferieparadis, den største nordfrisiske ø Sild/Sylt som mål

En tur med skiftende befordringsmidler og over to dæmninger. Efter opsamling i Skovlund og Ansager med bus over Rømø-dæmningen til Havneby, herfra med færgen over Lister Dyb til øens nordligste by, List.

En ca. 5 timers sightseeing-tur, afbrudt af frokost i den romantiske restaurant "Denen-Diken-Hof", giver os en enestående naturoplevelse.

Med shuttle-toget fra Westerland, øens største by, går det via Hindenburgdæmningen tilbage til fastlandet, hvor middagsbordet er dækket i Smagas Landhaus.

Skovlund-Ansager Foredragsforening

Fakta

Lørdag den 12. september 2015

Turleder G.B.Dreesen. Pris 630 kr. Sandwich, frokost og middag med et glas vin eller øl/vand. Betaling ved tilmelding

Beløbet overføres til reg.nr. 5990 - konto. 1077798. Husk at angive navn! Check modtages ikke. Tilmelding senest den 14. august 2015 til Vitty Thisted 75 29 71 41 eller Trine R. Kristensen 24 48 98 12

Afgang kl. 7.50 fra Skovlund p-pladsen ved Min Købmand. Kl. 8.00 fra Torvet i Ansager. Husk PAS.

Hjemkomst ca. kl. 20.00

vist 375 gange