fredag 5 jun 2015 - Ansager
Fremtidens nyhedsplatform skabes lokalt
Ansager.info og Tistrupnews udvikler i samarbejde med udviklingsrådene og Varde Kommune en fælles kommunikationsplatform for hele kommunen

Det er før forsøgt i form af borgerjournalister at få gang i et nyhedsflow fra lokalsamfundene dog uden den store succes. Nu gøres et nyt forsøg.

- Det er anderledes denne gang. Denne gang kommer initiativet fra græsrødderne, fra os ude i lokalsamfundene og er ikke som tidligere en konstruktion, som bliver os pålagt ovenfra, forklarer Claus Vestland, som er en af de tre initiativtagerne.

- Vi små bysamfund er tvunget til at arbejde sammen for at blive stærke og udvikle os, og nu får vi en fælles platform, der skaber rammerne, fortsætter Claus Vestager. Samtidig ser han en mulighed for, at de lidt oversete udviklingsråd får ny berettigelse gennem kommunikations­projektet.

Projektet bygger på erfaringerne fra ansager.info og Tistrupnews, hvor man i de respektive byer har haft god held til skabe hjemmesider, der gennem lokale nyheder har fået mange besøg og nu er vigtige brikker i den lokale nyhedsformidling.

Tirsdag den 9. juni kl. 19.00 på Horne Kro er der stiftende generalforsamling for den forening, som skal styre projektet. Projektet er døbt RUBAN.

Karsten Madsen

STIFTENDE GENERALFORSAMLING AF Ruban RubanForum & RubanInfo

Tirsdag den 9. juni 2015, kl. 19.00 på Horne Kro

Ruban er fremtidens information- og nyhedsplatform for vores lokalsamfund i Varde kommune.

Det er vigtigt at din by er repræsenteret for at få indflydelsepå fremtidens komunikation i Varde kommune

RUBAN IVÆRKSÆTTES
- Økonomien er på plads
- Varde Byråd har sagt JA
- Vedtægter forventes klar i næste uge
- LAG midler er under ansøgning
- Programmørene er gået igang - demo klar til mødet
- Flere forhåndsaftaler om Ruban-hjemmesider er indgået

DAGSORDEN
- Forslag til vedtægterne
- Katalog over Rubans funktioner
- Tegning af medlemsskab

FORPLEJNING
Varde kommune vil være vært for vand, øl, te, kaffe og kage

NYHEDSMAIL
Du tilmelder dig nyhedsmail ved at klikke på: Få fremtidens information om Ruban

FACEBOOK
Du kan lære meget mere om Ruban på facebook-gruppen: RubanForum

ALLE ER VELKOMNE
Invitationen henvender sig til alle medlemmer af borger- og sogneforeningerlokal- og udviklingsrådidræts- og fritidsforeningerlokalarkiverbyrådetogwebmaster, skribenter, programmører, fotografer og marketingsfolkder administrerer og interesser sig forhjemmesider og kommunikation i vores lokalsamfundogprivate borger er også velkomne.

Med venlig hilsen

Ruban projektgruppe
Henry Koch, HHST Udviklingsråd og TistrupNews
Karsten Madsen, Ansager.info
Claus Vestland Jeppesen, Udviklingsrådet Helle Øst
Telefon 20 29 59 55 - Mail: claus@vestland.dk

I samarbejde med Varde Kommune:
Jørgen Nielbæk (Kommunikation- og Udviklingschef) og
Hanne Jespersen (Lokalkonsulent)

Ruban
Binder bånd mellem land og by

vist 526 gange