søndag 29 mar 2015 - Ansager
Varme 60'er og 70'er hits på hotellet

Tambourine Men leverede varen i sikker stil og fyldte dansegulvet i den store sal

De gjorde det godt, rigtig godt, da vi hørte den første gang til Mariefestival. Alle var vilde med Tambourine Men. Siden er det blevet en tradition at Tambourine Men besøger Ansager og giver koncert på hotellet.

Lørdag var de tilbage for anden gang efter festivalen. Endnu engang lykkedes det. 60’erne og 70’ernes varme hits blev genoplivet med en smittende entusiasme, der skabte en god stemning i salen. Dansegulvet blev mere og mere fyldt efterhånden som koncerten skred frem.

Der er udsigt til en fjerde koncert, idet hotellets nybagte vært, Jimmy Østergaard, efter den vellykket koncerten indbød orkesteret til at komme igen næste år.

Karsten Madsen - Video: Niels Winther

vist 731 gange