fredag 20 mar 2015 - Ansager
Basar og flødebollespisning i missionshuset
Basar i Ansager Missionshus
Basar i Ansager Missionshus Foto: Kristian Rahbek
En god aften og 9.683 kr var resultatet efter fredagens basar i Ansager Missionshus

Henriette Rahbek og Maria Krejberg fortalte om deres oplevelser som volontør i Afrika for de ca 40 voksne og 20 børn, som var samlet til basar i missionshuset. Pigerne kan nu tage en del af de indsamlede midler med sig som støtte til deres videre arbejde i Tanzania.

Til en rigtig basar hører en flødebolle-spise-konkurrence. Årets basar var da heller ingen undtagelse og konkurrencen blev suverænt vundet af Mathias med 23 spiste flødeboller. På andenpladsen kom William med 17 flødeboller og endeligt klarede Jesper 12 flødeboller.

- Vi har haft en god og fornøjelig aften og vi er godt tilfredse med resultatet på 9.683 kr, som nu kommer ud, hvor der virkelig er brug for det, siger Kristian Rahbek, formand for Indre Mission i Ansager, efter fredagens basar.

- Mange tak til de handlende i byen for gaver til basaren, slutter Kristian Rahbek.

Karsten Madsen

vist 419 gange