fredag 13 mar 2015 - Vrenderup
700 aktionærer i Andelskassen nød information og underholdning
Andelskassens aktionærmøde i Hellehallen
Andelskassens aktionærmøde i Hellehallen Foto: Pressefoto
Lige knap 700 aktionærer var med, da Danske Andelskassers Bank inviterede til aktionærmøde med nyt fra banken, uddeling af lokale priser og underholdning ved tv-værten Peter Ingemann.

PI og PI - pengeinstitut og Peter Ingemann - trak torsdag aften mange folk af huse.

Lige knap 700 aktionærer havde fundet vej til Helle Hallen, hvor Danske Andelskassers Bank torsdag den 12. marts holdt aktionærmøde i aktionærkreds Vestjylland, der omfatter bankens filialer i Kærup-Janderup, Oksbøl, Outrup, Varde og Ølgod samt Erhvervscenter Vestjylland i Nordenskov.

De mange gæster fik god mad, spændende indlæg om 2014 i banken ved formand Jakob Fastrup, administrerende direktør Jan Pedersen og regionsdirektør Niels-Ove Mølhave samt et særdeles underholdende foredrag ved tv-værten Peter Ingemann.

Ildsjæle vinder priser ved Aktionærmødet Foto: Pressefoto

Undervejs hædrede banken en række ildsjæle med priser og i alt kr. 50.000 for deres indsats for at skabe glæde og sammenhold lokalt. Andelskasseprisen gik til Karsten Madsen fra Ansager. Han står bag blandt andet bag web-portalen ”ansager.info”, der gør det muligt for alle at følge med i, hvad der sker/er sket i Ansager-området, og en app, der promoverer byens årlige Mariefestival. Med prisen fulgte kr. 5.000 og en unik statuette, skabt af kunstneren Jørgen Pedersen fra Herning.

Sammen kan vi mere-priserne på hver kr. 15.000 gik til Blåvandshuk Sportsfestival, Varde Garden og styregruppen bag de årlige skolemesterskaber i fodbold i Tistrup.

- Vi havde en god og hyggelig aften. Aktionærmøderne er hvert år et højdepunkt i vores kalender, og vi er glade for at kunne orientere om et 2014, der har været et begivenhedsrigt år, som har kastet et positivt resultat af sig. Vi begynder at kunne ane resultaterne af de seneste års målrettede indsats for at skabe en solid og rentabel bank. At så mange mennesker mødte op vidner om, at vi har en engageret aktionærkreds, der interesserer sig for bankens udvikling” siger Jan Pedersen, adm. direktør i Danske Andelskassers Bank.

Pressemeddelelse fra Andelskassen

vist 452 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

juli