fredag 9 jan 2015 - Ansager
Kanoudlejning i Ansager skifter ejer
Danny Bruslund og Lisa Schack Krog
Danny Bruslund og Lisa Schack Krog Foto: Karsten Madsen
Lisa Schack Krog har fra 1. januar i år overdraget LSK kanoudlejning til Danny Bruslund

- Selvom folk er flinke til selv at læsse kanoerne af og på, så kniber det med at løfte de tunge kanoer, fortæller Lisa, der i 25 år har udlejet kanoer fra sit hjem ned til Ansager å.

- Nu er jeg blevet 75 år, og der skal nye kræfter til. Nu vil jeg prøve, hvordan det er at gå på pension og have sommerfri. Danny har gennem længere tid været interesseret i at overtage udlejningen, så nu får han chancen, forklarer Lisa.

Danny Bruslund driver i forvejen firmaet Vestjysk Festudlejning og her vil kanoudlejningen indgå som en naturlig del.

- Det har været vigtig, at beholde kanoudlejningen i Ansager. Det er et aktiv for byen forklarer Danny. Foreløbig bliver kanoerne stående i Lisas have, men planen er at flytte dem om til Doktorvej ved den gamle børnehave, hvor Danny nu har lager til festudlejning. Det er ikke så afgørende, hvor kanoerne holder til, mener Danny, da kanoerne ofte skal transporteres til udsætningssteder ved åerne i omegnen.

Danny overtager 14 svenske aluminiums kanoer og Lisas tilladelse til at sejle med 10 kanoer på Ansager å. Der er ikke planer om de store ændringer i konceptet, men Danny har nogle nye ideer omkring markedsføringen.

Følg med på Vestjysk Festudlejnings hjemmeside og på den tilhørende Facebookside.

Karsten Madsen

Fakta

Der må sejles med kano på Ansager å fra 15. maj til 1. november. Fra Karlsgårde og til Ho bugt må der sejles året rundt.

Turen fra Ansager til Tarphage tager normalt 12 timer og kræver en overnatning (rekorden er dog på 8.5 timer).

Lisa har været lærerinde i 38 år, og det fornægter sig ikke.

- Nye lejere af kanoer får altid en lektion i hvordan man opfører sig i kano på åen, smiler Lisa, man opfører sig ordentlig, ingen radio og ingen dåser i vandet.

vist 1773 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

maj
november
april