søndag 14 dec 2014 - Ansager
Juleoptog i Ansager
Juleoptog i Ansager søndag den 21. december 2014
Juleoptog i Ansager søndag den 21. december 2014
FDF og Ansager Borgerforening afholder Juleoptog søndag den 21. december 2014 kl. 14.30

Vi starter fra Skolegården. Optoget går gennem byen med FDF orkesteret i spidsen efterfulgt af hestevogn, julemanden og nissemor.

Traditionen tro er der efter optoget underholdning for børn og barnlige sjæle på Ansager Hotel, hvor FDF underholder med et julespil. Derefter skal vi alle danse om juletræet og lave sanglege. Der er også en lille overraskelse til børnene.

Husk: ønskesedlen til Julemanden afleveres i mælkejungen ved Smagsgalleriet senest søndag kl. 15.00. Gaver til vinderne udleveres på hotellet efter underholdningen.

Der kan købes gløgg, æbleskiver og varm kakao. Da julemanden har fået sin gamle stol sendt til Ansager, oppe fra Grønland, bliver der mulighed for et ta` selv billede af julemanden og jeres børn.

Gør dagen festlig og mød talstærkt op gerne med nissehuer. Ansager Borgerforening ønsker hermed medlemmer, byens borgere og sponsorer en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Med de bedste julehilsner
Johnny Enghave, Formand for Ansager Borgerforening

vist 906 gange