torsdag 27 nov 2014 - Tistrup
Få dit budskab ud

"Lad os skabe en kommunikationsbevægelse i hele Varde Kommune"

I et indlæg på efterårsmødet mellem byråd og udviklingsrådene den 17. november talte Claus Vestland for at styrke kommunikationen i Varde Kommune.

- Lad os danne en kommunikationsbevægelse og få Varde i superligaen for kommunikation og nyhedsformidling, lød opfordringen fra Claus Vestland, der repræsenterer Udviklingsråd Helle Øst

Han viste, hvordan mange byer havde problemer med at holde deres hjemmesider opdateret. Det behøver dog ikke at være sådan. Der er også byer med dynamiske hjemmesider, hyppige opdateringer og høje besøgstal. Forskellen på hjemmesidernes opbygning blev anskueliggjort med konkrete eksempler.

Claus Vestland har nu taget initiativ til et kommunikationsforum, hvor webmastere fra byernes hjemmesider og andre interesserede kan mødes og drøfte, om de sammen kan udvikle fremtidens kommunikation og nyhedsformidling.

Karsten Madsen

vist 433 gange