fredag 14 nov 2014 - Ølgod
28.763 kr indsamlet i gammel Ølgod kommune
I søndags indsamlede Dansk Flygtningehjælp 28.763 krt i gammel Ølgod kommune
I søndags indsamlede Dansk Flygtningehjælp 28.763 krt i gammel Ølgod kommune Foto: Pressefoto
Dansk Flygtningehjælp nåede et flot resultat ved landsindsamlingen sidste søndag

På vegne af Dansk Flygtningehjælp vil vi som koordinatorer for ”gammel Ølgod kommune” gerne sige et KÆMPE tak til de mange fremmødte indsamlere, de mange bidragere og hjælpende hænder vi er blevet mødt med i forbindelse med landsindsamlingen den 9. november.

Indsamlingen var på landsplan det bedste i 10 år med et slut resultat på 16 millioner kroner, hvilket er en kæmpe hjælp til de mange flygtninge i verden. I Syrien er omkring halvdelen af befolkningen blevet fordrevet og årets indsamling skal blandt andet bidrage til akut nødhjælp for disse mennesker. I gammel Ølgod kommune nåede vi et flot resultat på 28.763 kr.

Omsat til nødhjælp vil vores lokale indsamling kunne hjælpe knap 30 familier med 3 børn, det vil sige 150 individer til en startpakke indeholdende madrasser, tæpper, køkkensæt, hygiejneartikler og mad i op til en måned.

Af indsamlere mødte både nye og gamle, unge & ældre ansigter op som kunne afgive 3 timer til en gåtur i det friske efterårs vejr. Et stort tak skal lyde til alle indsamlere og bidragere i Ølgod, Gårde, Strellev, Krusbjerg, Tistrup, Ansager og Skovlund – uden jeres hjælp kunne vi ikke have nået et SÅ flot resultat. Derudover skal vi takke SuperBrugsen og den Jyske Sparekasse i Ølgod for hjælp til håndtering af det indsamlede beløb.

Katrine Vinther & Gunver Bollerup
Koordinator i Ølgod og omegn for Dansk Flygtningehjælp 2014

vist 237 gange