torsdag 6 nov 2014 - Ansager
Ansager Plejecenter byder indenfor
Der arbejdes ihærdigt med at gøre udstillingen klar til åbningen fredag
Der arbejdes ihærdigt med at gøre udstillingen klar til åbningen fredag Foto: Karsten Madsen
Lokalhistorisk udstilling åbnes fredag kl. 14.00 på Ansager Plejecenter af borgmester Erik Buhl

De over 100 billeder i udstillingen blev sat op på plejecenteret i dag. Der blev også arbejdet flittigt på at bage kager, så man kan tage godt imod de besøgende, der lægger vejen forbi plejcenteret fredag og lørdag.

Den omfattende lokalhistoriske udstilling er resultatet af et samarbejde mellem Skovlund Sognearkiv, Ansager Lokalhistoriske Arkiv og Ansager Plejecenter. Ansager Borgerforening har støttet projektet økonomisk.

Udstillingen åbner fredag kl. 14.00 og alle er meget velkomne. Der vises billeder og film fra det gamle Skovlund og Ansager, samt en model af Ansager by år 1814. Samtidig er det en oplagt anledning til at se det nye plejecenter indefra og hilse på de, der bor og arbejder der.

Der er åben fredag den 7. november fra kl. 14-16 og lørdag den 8. fra kl. 10-14.

Karsten Madsen

vist 755 gange