onsdag 5 nov 2014 - Ansager
Serie 4 sluttede flot af med 12. sejr i træk!
Se hvem der blev årets talent i artiklen!

Ifølge kampfordeler, Kristian Petersen, er det ny klubrekord med 12 sejre i træk. Stor ros til spillerne og bestyrelsen - Alle har gjort et fremragende stykke arbejde i 2014.

Den 12. sejr kom i hus i den sidste kamp lørdag d. 1 november i Horne mod HTS. Kampen startede kl. 1300. Deres opvisningsbane var ved en fejl ikke klargjort, så vi spillede på en træningsbane, som var meget kort. Det ændrede mit oplæg til kampen. Vi skulle fra start udnytte, at banen var kortere ved at spille med få berøringer og et højt genpres. Det viste sig, at spillerne var med på den ide, så det lykkes meget godt. I 1. halvleg havde vi bolden i ca. 75% af tiden og vi dominerede kampen på alle punkter. Det gav mål i det 17 min. da Jacob Søgaard efter super flot opspil kunne score med et flot hovedstød. Opspillet til målet startede helt nede fra forsvaret og op gennem højre side, hvorfra vi med et sidste skift til venstre og overlap fra venstre back, Morten Jørgensen satte spillet flot op. Morten lavede et super indlæg som Søgaard udnyttede flot! Det mål ville jeg gerne have haft på video! Vi fortsatte med højt pres og hurtigt spil, hvilket gav flere chancer. Desværre scorede vi ikke yderligere. Chris Jakobsen, som inden kampen havde lavet 18 mål i 13 kampe, jagtede sit lige mål nr. 19. Chris var meget tæt på, da han efter en flot tæmning sparkede første gang på bolden fra en spids vinkel. Til alles overraskelse ramte bolden stolpen og gik ud i spil igen. 1-0 var stillingen ved pausen.

I 2. halvleg startede vi fint. HTS havde sat 3 gode spillere på banen i pausen og det gav os lidt problemer i starten. Vi skulle lige finde os til rette igen. Vi fortsatte med godt spil og skabte flere chancer. I det 52 min. scorede Chris Jakobsen så sit 19 mål. Det var en forløsning for ham. Holdet kæmpede videre trods turneringen var afgjort og vi egentlig ikke havde noget at spille for. Det var imponerende, at vi stadigvæk kunne finde glæden og gejsten til at fighte og løbe så meget. I det 87 min. lukkede vi kampen. Chris driblede flot og lagde bolden til rette for Bjarke Klausen, som scorede sikkert til 3-0. Rigtig flot indsats af alle spillerne og specielt forsvaret. Det var 5. gang vi holdt nullet i efteråret. Noget bedre end foråret, hvor det kun lykkes os at holde nul en gang. I de sidste minutter af kampen blev Morten Jørgensen desværre tacklet så hårdt, at han fik en lille flænge i anklen. Han måtte desværre køres på sygehuset i Esbjerg og sys med to sting.

Efter kampen nød alle spillerne først en øl med alle tilskuerne. Øllene var sponseret af John Vedstesen / Ansager Byg. Stor til tak John. Holdet og jeg har aldrig sagt nej til gratis øl :-) Mens vi nød øllene, havde jeg valgt, at vi ville kåre årets talent, som blev vores Målmand, Sune Olsen. Sune har udviklet sig helt vildt i denne sæson og været kampafgørende flere gange her i efteråret. Stort tillykke til Sune! Grunden til dette var, at Sune ikke kunne deltage i afslutningsfesten!

I omklædningsrummet fortsatte vi med hygge og god stemning :-) Kampens spiller blev kåret mens vi alle nød endnu en kold øl fra vores udebane kasse, som igen var sponseret af Hjørnekroen. Stor tak til Hjørnekroen for denne verdenklasse aftale de har givet klubben. En gratis kasse øl til både serie 4 og serie 6 til alle udekampe har virkelig været fantastisk. Det har givet sammenhold og noget spillerne kunne samles omkring efter kampene, hvilket helt sikkert har været med til at flytte os som hold på banen. Jeg håber Hjørnekroen vil fortsætte med denne aftale i næste sæson. Kampens spiller blev fortjent Bjarke Klausen.

Efter ankomst til Ansager mødtes vi alle spillerne på stadion, hvor vi raflede mens vi hygge med pizza og øl. Turen gik herfra til Hjørnekroen, hvor jeg med sikkerhed kan sige, at jeg ikke var den første fra klubben, som gik hjem :-)

Jeg vil gerne igen sige stor tak til alle borgerne i Ansager, som har støttes hos i løbet af 2014. Det været en fantastisk oplevelse klubben, spillerne, bestyrelsen og mig. Jeg vil nu glæde mig til den sidste fest - afslutningsfesten på lørdag, hvor vi skal have kåret årets spiller og årets fighter for serie 4 og serie 6.

Venlig Hilsen
Træner, Magnus Hansen

vist 371 gange