søndag 2 nov 2014 - Ansager
Smagsgalleriet: Whiskysmagning
Månedens whisky "Arran Machrie Morre"
Månedens whisky "Arran Machrie Morre" Foto: Johnny Enghave
Fredag den 7 november kl. 19.30 med gratis smagsprøver af månedens whisky

Smagsgalleriet afholder whiskysmagning den første fredag i hver måned kl. 19.30. I whiskeybaren er der gratis smagsprøver af månedens whisky, og der kan købes øl og vin. Kaffen er gratis, og der er også lidt spiseligt.

Johnny Enghave

Mådeneds whisky

Arran Machrie Morre normal pris kr. 450,- kan denne aften købes for kr. 400,-

Arran- Machrie Moor - The Peated Arran Malt – 46% Bourbon Casks

Siden 2004 har Arran hvert år destilleret en lille mængde maltwhisky, hvor byggen er peated til et niveau mellem 14-20 ppm. Altså en medium røget whisky, der indeholder meget mere end blot tjære og bolværk.

Whiskyen er opkaldt efter en forblæst tørvemose på vestkysten af Arran (Machrie Moor). Blandt stensætningerne ved mosen, der er tilbage fra Bronzealderen, findes en sten med et udhugget hul. Ifølge legenden skulle den legendariske kriger Fingal have bundet hans foretrukne hund Bran til denne sten.

I Machrie Moor fanger destilleriet Arran øens barske skønhed. En spændende og noget anderledes ø-whisky.

Destilleriet Arran

Efter mere end 150 års fravær, kom den legale destillation tilbage til øen Arran i 1995, da destilleriet Isle of Arran destillerede de første dråber kl. 14.29 den 29 juni 1995. Det sidste legale destilleri på Arran lukkede i 1836.

Klimaet på Arran fremmer modningen, og whiskyen fra Arran betragtes som den hurtigst udviklende i hele Skotland.

Vandet til destilleriet kommer fra Loch na Davie kilden, der er den reneste naturlige kilde i hele Skotland.

Arran destilleriet er fortsat et af de få privatejede destillerier i Skotland. Der drives af et meget erfarent team bestående af tre mand. I spidsen står Distillery manager, James Mac Taggart, der har over 30 års erfaring med whiskyproduktion. Siden 1995 er destilleriet flere gange blevet anerkendt for sin dynamiske kraft i skotsk whiskyindustri. I 2007 blev Arran udnævnt som ”Scottish Destiller of the Year” i Whisky Magazine.

vist 360 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

november
oktober
juni